Danish
English

Regnskabsfører til Institut Sankt Joseph

2100 København,

Regnskabsfører til Institut Sankt Joseph

Da vores nuværende regnskabsfører skal på pension, er stillingen ledig til besættelse pr. 1.november 2024.

Institut Sankt Joseph er en katolsk skole med ca. 800 elever fra børnehaveklasse til 10. klasse og 100 ansatte.

Vi ser os selv som en humanistisk dannelsesinstitution på katolsk-kristent 

grundlag, der under mottoet ”Det er menneskets opgave at blive menneske” ønsker at medvirke til vores børns trivsel og læring ud fra bl.a. følgende værdier: 

  • Selvindsigt, kompetenceudvikling og livsduelighed
  • Ansvar og respekt for eget liv, for medmennesket og for verden
  • Omsorg og fællesskab

Skolen har en international profil, med børn fra 60 forskellige lande, og flere af vores ansatte har ligeledes en international baggrund. 

Vi lægger vægt på at arbejde i et professionelt og anerkendende miljø, hvor alle er med til at bære og tegne skolens profil. 

For både elever og medarbejdere betragter vi trivsel og højt fagligt niveau som hinandens forudsætninger. 

Skolens administration består, ud over skolelederen, af to sekretærer, en administrativ koordinator, en IT-medarbejder, en løn-medarbejder og en regnskabsfører. Det daglige arbejde er i høj grad et teamsamarbejde, hvor vi hjælper hinanden med at løse de administrative opgaver. 

Vi søger en kompetent person, der som væsentligste ansvarsområder vil have regnskab, bogføring, budgettering samt løn og skolepenge i tæt samarbejde med skolens ledelse og revisor.

Vi søger en person som:

  • Er uddannet inden for regnskab, revision eller bank
  • Har indgående erfaring med regnskab og bogføring
  • Kan udarbejde et budget og et regnskab
  • Kan arbejde i et travlt miljø
  • Er fleksibel og glad for teamsamarbejde
  • Kan lide børn og har en god portion humor
  • Erfaring fra en tilsvarende stilling er en fordel, men ikke en forudsætning

Det forventes, at der kan fremvises ren straffeattest samt børneattest forud for en ansættelse. 

Ansættelse sker i henhold til funktionærloven. Løn og pensionsforhold efter HK- overenskomsten. 

Ansøgningsfristen er mandag den 7. oktober 2024 kl. 12.00. Der afholdes ansættelsessamtaler i uge 41 og 43. 

Ansøgere er naturligvis også meget velkomne til at aflægge skolen et besøg. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til nuværende regnskabsfører Ib Nielsen på telefon 31 40 22 16 eller bestyrelsesformand Torben Møller på mail isj@sanktjoseph.dk 

Se www.sanktjoseph.dk for flere oplysninger om skolen.